28 august 2017

Bryg 69 Cashmere ESB

Tredje humle i serien af - for mig - nye humler: den amerikanske Cashmere, et mix af Cascade og Northern Brewer. Noter af lime, melon, citron, blid bitterhed med urtefornemmelser. Så det burde jo også have været en SMASH! Men helt ærlig - med 10 kg. Maris Otter liggende og vente inde i maltlageret (dvs. soveværelset...), så er det svært at fastholde SMASH-planen. Og i øvrigt blev de to andre SMASH-bryg ikke så overbevisende i deres fremstilling af de respektive humler, som man kunne have ønsket sig, så hvorfor spilde et bryg på noget, der måske endda ikke er det, den kommende sæson - efteråret - kalder på?? Derfor en ESB! Og så bliver det ikke engang en klassisk - der er både whiskey-malt og chokoladerug i, så med lidt held bliver det en rigtig regn-og-rusk-favorit! Med noter af lime og melon...