15 juli 2017

Bryg 67 Styrian Wolf SMASH

Barbe Rouge GAV vitterlig noter af jordbær i både duft og smag - men lidt for svagt, synes jeg. Derfor - i dette næste kapitel med nye og ukendte humler - sætter jeg volumen ca. 25% ned, så jeg forhåbentlig får en fornuftig humlerepræsentation ud af 100 g. pakker - det er dyrt nok i forvejen, der er ingen grund til at overforbruge - og i øvrigt har jeg øl nok, så det skader ikke at gå lidt ned i volumen.

Styrian Wolf er en slovensk humle, der beskrives således: "Intense fruity and floral notes. These include flavors of sweet tropical fruits and complex aromas of mango, elderflower and even a hint of violet." Med et alpha-syreniveau på 11% i frisk tilstand, er det også en humle, der giver en solid bitterhed. Jeg sigter imod 50 IBU i dette bryg, men det kan godt blive lidt vel meget, når det nu er rent vangedevand, jeg brugere - så kan bitterheden blive lidt vel kantet... Nå, vi får se.

Opskrift


4,00 kg Pale Malt 

Forsukring i 14 l vand ved 64,4 grader i 75 minutter 
Mæskestop ved 75,6 grader i 10 minutter 
Eftergydning med 12 l vand ved 76 grader

Forventet pre-boil vægtfylde: 1.043 SG

15 g Styrian Wolf [9,60 %] - koges i 60 min  
20 g Styrian Wolf [9,60 %] - koges i 20 min  
30 g Styrian Wolf [9,60 %] - trækker i 20 min 

Forventet vægtfylde: 1.051 SG

1 pk Nottingham (Danstar) 

35 g Styrian Wolf [9,60 %] - tørhumler i 4 dage

Bryglog


Rørene i Grainfatheren er ikke rigtigt beregnet til et volumen omkring 14 liter + malt. Overløbsstudsen kommer til at sidde for højt - og jeg tror 'small brew pipeworket' trods alt bliver for småt. Nå, men der er i hvert fald ikke problemer med for let gennemløb - der er næsten intet gennemløb i malten, så efter et kvarter giver jeg det en omrøring og ½ liter af eftergydningsvandet, så det hele kommer til at løbe lidt lettere, og det hjalp rigtigt meget.

Pre-boil vægtfylde 1.042 og volumen 22 liter - begge dele en my under målet. Det giver en mæskeeffektivitet på 73%, hvilket er fint. Jeg ville dog gerne have den højere op - især på en 75 minutters mæskning, men det er som om, min teknik rammer et glasloft deromkring...

OG: 1.048, opsamler 17 liter. Ret tæt på mål, og fint, at OG ligger lidt under - for meget alkohol kan gøre det vanskeligere for humlen at skinne. Forventet styrke: 5½%.

FG: 1.006. Styrke i flasken: 5,9%. Svært at få smagsnoter ud af tappeprøven, men virker frugtig, lidt syrlig, forfriskende. Selvom mængden er sat ned, så humlen har en bedre chance for at skinne igennem, synes jeg ikke, den dominerer. Dejlig appelsinjuice-udseende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar