22 maj 2017

Bryg 64 - Julebryg 2017 - Belgisk

Sidste år havde jeg stor succes med min belgiske julebryg - en meget delikat og kompleks juleøl, der både gjorde sig til maden og til at trøste sig med under gavehysteriet... Den var så god, så jeg har besluttet at genskabe den i år. Samme ingredienser, samme opskrift, men nu på Grainfatheren - og en for lille sikringsboks. Derfor bliver rapporteringen af denne brygsession noget på slump ligesom mæsketiderne blev... Ikke at det er urimeligt, men altså: Grainfatheren kommer sig ikke godt oven på en strømafbrydelse. Den nulstiller simpelthen controlleren.

07 maj 2017

Bryg 63 - Imperial Amber Ale

Faldt over noget meget velduftende Crystal Malt (110L) forleden og fik spontant lyst til at lave en amber ale. Har haft succes med det tidligere. Har desuden noget lækkert frisk humle i fryseren (svenske Humlegården (humle.se) kan varmt anbefales - stort udvalg hurtig ekspedition og rimelige priser, selv når man lægger portoen oveni) - så derfor: velhumlet imperial amber ale til de kolde og våde sommeraftner - det er jo Danmark...