22 april 2017

Bryg 62: Milk Chocolate Stout

Trænger til en stout - og de, jeg har lavet med irsk ale-gær, har været gode. Er samtidig blevet opmærksom på malten Brown Malt. Endnu en traditionel engelsk type, der har været på vej ud af markedet, men som er blevet lidt en 'darling' blandt hjemmebryggere - og også nogle kommercielle. Er meget egnet til stout, porter, Brown ales mv. Har også længe gerne villet prøve at bruge 'dehusked', altså afskallet byg, som er ristet meget hårdt. Det skulle give farven, men ikke bitterheden. Mikser dog lidt traditionel ristet byg og lidt chokolade-rug for hyggens skyld. Mælkedelen kommer fra ½ kg. laktose, som jeg også gerne har villet prøve længe - mælkesukker, der ikke kan forgæres, og som derfor kun giver sødme og mundfylde - sjovt nok tror Beersmith-programmet dog godt, det kan forgæres...

08 april 2017

Bryg 61: Czech Pils mk. IV

Forår er det - omend ikke så varmt, som man kunne ønske sig. Alligevel er det tid til at lave sommerens pils. Da jeg bruger en ny pusher til ingredienser, er gæren nu Wyeast i stedet for White Labs. Jeg holder mig til en relativt kendt og velafprøvet malt- og humleprofil, og på den baggrund bliver det tydeligt, hvordan gæren arter sig.