15 januar 2017

Bryg 58: Nelson IPL

Har længe gerne villet afprøve Nelson Sauvin - en new zealandsk humle med efter sigende vinøs karakter. Efternavnet på humlen er da også relateret til sauvignon, en hvidvinsdrue, der også dyrkes på de kanter...

Laver en simpel pilsner og sen-humler sokkerne af den - kun 20 gr. humle til bitterhed og først tilsat med 15 minutter tilbage af kogninge, men 30 gr. til trækning efter kogningen og 50 gr. til tørhumling. Dette skulle gerne give den bedst mulige basis for at undersøge humlens karakteristika.


I øvrigt nej, malten skal ikke formales finere, end jeg allerede gør. Prøvede med det første kilo af dagens malt, og det blev alt for fint. Med min nuværende indstilling får jeg knækket skallerne og i de fleste tilfælde delt kernen i to, hvilket er helt fint. Prøver derfor at være lidt mere hårdhændet i min nedsætning af topfilteret på Grainfatheren.

Opskrift


6,0 kg Pilsner 
0,1 kg Caramunich II 
20 g Nelson Sauvin [8,00 %] - koges i 15 min
30 g Nelson Sauvin [8,00 %] - trækker i 20 min
50 g Nelson Sauvin [8,00 %] - tørhumles i 4 dage
1 pk Saflager Lager (DCL/Fermentis #W-34/70)

Mæskeprofil


Proteinstop med 20 l vand ved 50,0 i 30 min 
Forsukring ved 64,4 C i 75 min 
Mæskestop ved 75,6 C i 10 min 
Eftergyder med 13 l vand ved 80 C

Bryglog

Ved indmæskning opdager jeg, at der er mindst én liter for meget vand i - vandstanden ved er simpelthen over afløbshullet, når masken er presset godt sammen, og så er der jo ikke nødvendigvis det samme 'træk' ned igennem malten under recirkuleringen. Så deadspace skal altså reduceres... Og så SKAL jeg altså have min eftergydning op i nærheden af ½ time i dag.

Fjerner 1/4 liter under proteinstop og får en fin cirkulation gennem masken. Jeg havde nok selv tilsat lidt for meget vand (3/4 liter), så udstyrsprofilen fejler vist ikke noget...

Hmmm... Uhensigtsmæssighed i Grainfather Connect: på et tidspunkt forsvandt bluetooth-forbindelsen, og jeg måtte lukke app'en på telefonen ned. Det fik den til at nulstille helt, men da man ikke kan springe frem i en opskrift - kun starte forfra - var jeg nødt til at køre brygdagen manuelt.

Nå, det gik bedre i dag. Længere eftergydning - men klart endnu ikke lang nok. Prækogningsvægtfylde: 1.047, kun 1.002 under opskriftens estimat, så en mæskeeffektivitet på 68½%. Måske - kom jeg til at tænke på - at min malt faktisk er malet for fint?? Det kan bevirke, at vandet løber igennem i nogle 'kanaler' i masken i stedet for at 'sive' ned igennem under eftergydningen. Det kan også forklare, hvorfor min urt ikke bliver så klar, som jeg ser andre få det. Jeg tror, jeg prøver at gå den anden vej næste gang. Foreløbigt godt tilfreds med dagens effektivitet.

Kogningen blev lidt længere end de 60 minutter, men ikke meget mere end 10%. Til gengæld gik OG nærmest over målet: 1.055. Det giver et godt, stærkt bryg omkring de 6% i flasken.  Sætter 22½ liter til gæring - en ½ liter under target. Ikke dårligt...

1.008 - rigtigt forfriskende og velsmagende bryg - selv ved en tappeprøve. Styrken i flasken: 6,6 - hvilket nok er lidt meget for en pilsner, men hvad...?

Smagsbedømmelse: Virkelig lækker, frugtig saftbombe - stenfrugt dominerer. Helt uigennemsigtig. Fløjlsblød. Har en tilsyneladende svag karbonering, men af en eller anden grund kan øllet bevare kulsyren til næsten sidste mundfuld, så der stedse kommer en blid prikken på tungen ved hver mundfuld - også selvom øllet i glasset ser fladt ud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar