17 juli 2016

Bryg 48: Humlehimlen

Min humlebombe blev god - selvom karboneringen gik lidt galt fordi det var højtryksvejr den dag, jeg flaskede, så den skal kun serveres fra køleskab. Men jeg tror egentligt godt, flaskevandet kan trække endnu mere humle, og da jeg for nyligt fik lejlighed til at lægge hænderne på forholdsvist frisk Amarillo, Citra og Cascade, har jeg besluttet at lave en IPA med endnu mere 'knald' på.

Samtidig har jeg set et klip med de to herlige fyre fra Basic Brewing, hvor de har lavet en pale ale alene med post-boil humling. Så langt vil jeg ikke gå, for jeg er bange for det smagsmæssige 'hul' i mindten, der kan komme, hvis ikke, der er 'umpf' nok i alphasyren.

Samtidig har jeg læst en professionel brygger skrive, at han generelt advarer imod tørhumling i mere end 3 dage, hvis man gerne vil have de frugtige, men ikke de florale noter med i aromaen. I bogen Craft Brew med 50 opskrifter til hjemmebryggere fra kommercielle mærker, er der da også flere opskrifter med kun 3 dages tørhumling, men så gerne af flere omgange - så det skal også afprøves.

I alt bruger jeg 200 gr. humle til 15 liter færdigt øl, hvilket er temmeligt meget - og de 100 gr. er til tørhumling alene! Pyh, det bliver spændende...

I øvrigt er gæren helt ny - en udbygget udgave af California Ale (WLP001) efter sigende med mere karakter og knapt så attenuativ. Det betyder naturligvis, at der vstarteil være lidt mere restsukker end ellers, men det gør ikke noget, hvis humlen får lidt sødme og lidt frugtighed fra gæren også. Bare lidt.

Opskrift


20 l. Denice flaskevand og 10 liter vangedevand
4,00 kg Pale Malt
1,00 kg Pilsner
0,10 kg Caramunich I
25,00 g Citra [11,33 %] - koges i 60,0 min
25,00 g Cascade [3,60 %] - koges i 15,0 min
25,00 g Cascade [3,60 %] - trækker i 20,0 min
25,00 g Citra [11,33 %] - trækker i 20,0 min
50,00 g Amarillo [7,14 %] - tørhumling i 3,0 dage
25,00 g Cascade [3,60 %] - tørhumling i 3,0 dage
25,00 g Citra [11,33 %] - tørhumling i 3,0 dage
Burlington Ale (White Labs #WLP095)

Bryglog


Mæsker ind ved 71 grader og rammer godt 65 grader efter 15 minutter. Skal stå i 75. Lader den køre helt ned, da jeg gerne vil have en meget tør og lys basisøl til at bære humlen. Er 64 grader efter tre kvarter.

Opsamler 23½ liter til kogning med en vægtfylde på 1.050. Det giver en mæskeeffektivitet på 75%, hvilket er rigtigt fint. Dropper den oprindelige plan om slet ikke at tilsætte humle før efter 45 minutter - smider de første 25 gr. Citra i fra starten.

Sætter 17 liter over til gæring med en vægtfylde på 1.060. Det giver en styrke i flasken omkring de 7%. Lidt i overkanten, men det går vel...

1.010. Styrke i flasken bliver 7% rent. En del bitterhed, men den er blød på grund af vandet. Voldhumler med både pellets og kogler. Et monsterbryg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar