29 maj 2016

Bryg 45: ESB mk. II

Ved sidste skilsmisse (ja, der har været flere) tog konen huset, bilen - og gården... Til gengæld fik jeg lov til at beholde mit job. Det lyder værre, end det er, og jeg klager ikke. Dog savner jeg gården - en over 200 år gammel bondegård i Skåne med skøn udsigt, rigtigt rødmalet træværk, udlænger, udedas og meget andet sjovt. Bl.a. egen brønd.

Min fætter bor i Halland og har adgang til noget van(d)vittigt blødt vand til sit hjemmebryg, og mens vi talte om det - ex-svigerfar og jeg - foreslog han, at han da bare kunne tage en dunk vand med hjem fra gården (som han også har andel i), og så kunne jeg jo se, om det duede til noget. Som sagt, så gjort. I forgårs ankom godt 20 liter frisk brøndvand klar til brygning.

08 maj 2016

Bryg 44: Steam beer

Steam beer eller California Commons har en sjov historie - noget med, at man gerne ville lave pilsner i San Francisco, men ikke havde faciliteter til at køle og gære ved 11-14 grader, som man skal med en pilsner, så derfor lavede man øllet ved stuetemperatur efter at have kølet øllet i åbne kar på taget af bryggeriet (deraf 'steam'). Resultatet er en super stresset gær, der producerer nogle overraskende behagelige, frugtige noter. Jeg har kun smagt Anchors én gang, men kunne lide den, og trænger til at lave noget lidt anderledes, men i den lette ende.