Bryg 43: BIPA mk. III - eller hopped up brown ale

Min faste leverandør af malt - Maltbazaren i Rødovre - har meget ondt ved at skaffe Maris Otter. Derfor kan jeg ikke få lavet den Dublin Stout, der hører sig til her 100-året efter påskeopstanden i Dublin og henrettelsen af nogle af Irlands største revolutionære, bl.a. min personlige helt James Connolly. Men mere om det, når de om lidt får noget godt engelsk malt hjem.

I mellemtiden står den på IPA'er for at få afprøvet mine nys indkøbte friske humler, bl.a. Mandarina Bavaria, som allerede på fornemmeste vis har bidraget til en weissbier som tørhumle. Denne gang skal den få lov til at 'blomstre' i en IPA, omend en mørk en. Og da jeg bruger 20% Cara Aroma kan man faktisk med rette spørge sig selv, om ikke det i virkeligheden bliver en velhumlet brown ale i stedet??

Bryg 42: Humlebombe

En prøvesmagning af IPA'en til Jens (bryg 41) afslørede meget lav bitterhed på trods af en estimeret IBU på næsten 50. Det passer Jens og fruen fint, så godt nok, men at det kan overraske mig, hvor lav, bitterheden faktisk er, tilskriver jeg vandet. Som jeg tidligere har skrevet om, er det åbenbart sådan, at ikke bare kan det bløde flaskevand trække en masse humle - det SKAL have en masse humle for at 'virke'. Jf. f.eks. bryg 37, Brun Humlemix, der i følge opskriften ligger med en IBU på kun lige over 50, men som har en stor bitterhed i smagen - den er lavet på rent vangedevand.

Derfor dette bryg, som både er et forsøg på at se, hvor langt, man kan gå - og stadig få godt øl ud af det - og et vigtigt bidrag til at få kombinationen ½ Vangede - ½ Brande 'dialed in'.

Bryg 41: IPA

Så er vi nået til tredje og sidste bryg i 100-års serien - en IPA. Velhumlet med gode citrus- og tropefrugthumler. Som vand blander vi halvt vangedevand, halvt flaskevand for at ballancere evnen til at understøtte en god humlemængde og en god mineralsk sammensætning til den smule karamelmalt, vi tilsætter.