18 juli 2015

Bryg 25: Rug IPA mk. II

Bryg nr. 7, en rug IPA på 6,8% blev rigtigt god med masser af humlekarakter fra de traditionelle amerikanske humler Simcoe, Cascade og Chinook. Jeg synes dog ikke, rugen i sig selv fik helt plads nok i smagsbilledet, så derfor en let justering i opskriften til den mk. II af IPA'en. Samtidig er den en smule mildere - 6,3%. Og sidst, men ikke mindst, har jeg været min humleskuffe igennem og renset ud i restpartier, så denne gang er sammensætningen blevet en helt masse Galaxy fra down under, en smule Centennial og ganske lidt Citra. Den vidunderlige duft og smag af tropefrugter fra Galaxy'en skulle klæde den lidt limeagtige smag fra rugen, og båret af middel styrke skulle øllet i princippet blive meget let drikkeligt. Der er skruet lidt ned for bitterheden i opskriften og til gengæld satset en del på tørhumlingen for at give mere skub til aromaen.

Opskrift


Type: IPA med ca, 30% rugmalt
Opskrift: Q-bryg
Brygdag: 18. juli 2015
Q-navn:

Malt:
0,25 kg risskaller
3,70 kg Pale Ale
1,50 kg rugmalt
0,20 kg Caraaroma

Humle: (Alphasyreindhold korrigeret for alder - anslåede værdier)
30,00 g Centennial [5,00 %] - koges i 60,0 min
15,00 g Galaxy [8,00 %] - koges i 60,0 min
15,00 g Galaxy [8,00 %] - koges i 15,0 min
8,00 g Galaxy [10,00 %] - tisættes ved flame out
15,00 g Centennial [5,00 %] - tørhumles i 7 dage
15,00 g Galaxy [8,00 %] - tørhumles i 7 dage
10,00 g Citra [8,00 %] - tørhumles i 7 dage

Andet:
½ tablet Protafloc koges i 15 minutter
2 g Epsom Salt koges i 60 minutter

Gær:
WLP051 - California Ale V Yeast - skulle give en mere frugtig finnish end den traditionelle WLP001 California

Kapsel:



Bryglog


Mæsker ind med 17 liter vand ved 72 grader. Rammer ca. 67 grader. Passer fint. Efter ½ time er temperaturen faldet til 64 grader. Varmer op, men lidt for kraftigt, så ender på over 70 grader. Får temperaturen ned på omkring 69 med et kvarter tilbage. Det bliver nok en lidt sødlig øl... Næste investering skal være et termometer til montering i siden af gryden. Efter en time er temperaturen stadig 69 grader flere steder, så lader gryden stå endnu et kvarter uden isoleringskappen.

Anslår at malten holder over 8 liter, så mæsker ud med 10½ liter vand ved lidt over 85 grader.

Sært... Opsamler kun 17½ liter. Til gengæld er OG på 1.059. Jeg må have mæsket med for lidt vand, men masken virkede ikke tyk... Nå, tilsætter godt 1 liter kogende vand, så urtvolumen før kogning ender på knapt 19 liter. Så kan urten til gengæld bringes i kog uden låg, så jeg tænker, humleudnyttelsen bliver bedre i dette bryg - og da alle humlerne er som pellets, bliver det sikkert en hop forward øl! Ikke dårligt når det nu ER en IPA.

Sætter 15 liter til gæring inkl. gærstarter. OG lander på 1.065. Tænker, at FG nok bliver lidt høj - måske helt oppe over 1.020 - på grund af de høje temperaturer under mæskningen. Det giver en styrke i flasken på godt 6%, hvilket er fint. Farven bliver til gengæld ret mørk, hvilket borger for nogle noter af karamel... Det bliver spændende at se!

Forgæringen går fint - lander på 1.015. Styrken i flasken bliver derfor 7% 'ligeud'. Farven er mørk rav, duften er citrus og mynte. God bitterhed, ikke for ristet eller karamelagtig. Rigtigt god IPA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar