Bryg 23: Imbearial Brown Ale

Nogle gange får man fat i en grøntsag, en krydderurt eller måske en malt, hvor man bare tænker: "den SKAL jeg altså bruge til et eller andet!" Sådan tænkte jeg, da jeg stak næsen ned i en spand Cara Aroma for en måneds tid siden. En fantastisk duft af karamel, kiks og chokolade - uden på nogen måde at være overvældende. Samtidig fandt jeg en gennemgang af nogle andre rigtigt lækre malte på nettet - og så satte jeg mig for at lave en øl med de tre, der lød bedst! Resultatet blev denne imperial brown ale.

På flere måder ligger denne ale langt uden for skalaen for en brown ale: den er for stærk (den er jo 'imperial', men den kategori 'findes' ikke), den har for høj OG og den er for mørk. Grunden til, at jeg har valgt at gå 'uden for kategori' er, at de traditionelle brown ales kan være en noget kedelig oplevelse. Da jeg for mange år siden begyndte at drikke specialøl, var Newcastle Brown Ale noget af det mest eksotiske, den lokale brugs havde, så derfor skræmmer sporene lidt...

Ét af de områder, jeg tror, jeg kan peppe den op på, er at give den noget mere frugt fra humlen - men samtidig uden at give for meget bitterhed. Så hvis jeg er heldig og få karamel-, chokolade og måske lidt kaffenoter ud af malten, kan de blive balanceret af citrus- og tropefrugter fra humlen.

Opskrift

Type: Imperial Brown Ale
Opskrift: Q-bryg
Brygdag: 17. maj 2015
Q-navn:

Malt:
5,00 kg Pale Malt
1,00 kg Cara Aroma
0,40 kg Chocolate Rye
0,15 kg Chateau Cafe

Humle:
20,00 g Mosaic [7,4 %] - koge i 60 minutter
20,00 g Cascade [5,5 %] - koge i 15 minutter
20,00 g Citra [10,6 %] - ved flame out

Andet:
½ kg. spraymalt light
2 gr. Epsom salt i 60 minutter
½ tablet Protafloc i 15 minutter

Gær:

Burton Ale (White Labs #WLP023)

Kapselfarve:

Bryglog

Mæsker ind med 18 liter ved 73 grader. Lander på 66½ grader, hvilket er spot-on. Efter 40 minutter er temperaturen kun faldet ½ grad - det virker fantastisk med isoleringen omkring gryden!

Opsamler 19½ liter meget mørkebrun urt. Dufter fantastisk. Men jeg fandt ud af, hvad en af grundene til min lavere effektivitet er: mit udmæskningsvand er for koldt. Selvom vandet i gryden var knap 80 grader, var det ikke mere end 68, da det ramte masken, hvilket betød, at temperaturen i masken - selv dybt nede - efter first running var faldet til 68 grader, og det er ikke nok til at holde sukkerstofferne flydende. Derfor skal jeg åbenbart have en temperatur på op imod 90 grader i gryden med udmæskningsvandet, så jeg kan holde en udmæskningstemperatur på 77 grader i masken...

Har besluttet at tilsætte ½ kg. lys spraymalt for at booste alkoholstyrken. Dels kan det tage lidt af det sødlige ved den store mængde karamelliseret malt, dels kan det udtynde humlens 'fedme' lidt. Jeg har lagt mærke til, at i meget kraftigt humlede øl, hvor alkoholstyrken er skudt under målet, er der en form for 'sirup-fornemmelse' i smagen, som må komme af den store mængde æteriske olier fra humlen, der ikke er alkohol nok i øllet til at opløse, og som derfor flyder rundt som egentlig olie. Nu er der ikke vildt meget humle i denne øl, men alligevel - det skal ikke være humleolierne, der giver kroppen, men de lækre malte!

Sætter 16½ liter til gæring med en OG på 1.079. Opskriften forventer, at gæren arbejder sig ned til en FG på 1.022, som vil give en styrke i flasken på 7,9%. Jeg har dog erfaring for, at Burton Ale kan arbejde sig lidt længere ned, så mon ikke, vi kommer over 8%? Der er trods alt en pæn portion ren sukker i...

Nå, det kom den ikke - FG ender på 1.026 efter 4 ugers gæring. Det giver en styrke på flasken på 7,4%. Godt med restsukker åbenbart, så jeg forventer god krop og en pæn portion sødme i smagen.