Under mæskningen gik det op for mig, at dette ville blive en meget mørk og meget tyktflydende urt. Og med det store indslag af Munich II blev jeg bekymret for, om øllet ville blive for sødt. Derfor tilsatte jeg ½ kg. lyst spraymalt og undlod at mæske helt ud, så den beregnede styrke steg til 7,5%. Resultatet blev 16½ liter urt i gærspanden, men jeg tror, det bliver en meget interessant øl!
Da gæren er en lagergær, bliver der på sin vis tale om en imperial swartzbier (hvilket findes - i USA naturligvis) eller en imperial rauchbier (hvilket ikke findes).
Øllets navn
|
Smokin' Pig
|
Brygget den
|
11. januar 2015
|
Ølstil
|
Stærkt modificeret røg-lager
|
Flasket den
|
12. februar 2015
|
Opskrift
|
Q-bryg
|
Smagt den
| |
Kapselfarve
|
Sort
|
Q-navn
|
Smokin' Pig
|
Malt
|
Mængde
|
Kommentar
|
Chateau Pale Ale
|
2,0 kg.
|
Burde nok have været pilsnermalt
|
Munich II
|
2,0 kg.
|
Er det for meget?
|
Smoked Malt (Weyermann)
|
1,5 kg.
| |
Carafa Special III
|
0,25 kg.
| |
Mæskningsmetode
|
Single step infusion. Overvejede decoction, men det meget Munich II sikrer formentlig tilstrækkelig sødme
|
Humle
|
Mængde
|
Alpha-syre
|
Tilsat efter
|
Kogetid
|
Kommentar
|
Hallertauer Mittlefrueh
|
100 gr.
|
3,2%
|
0 min.
|
60 min.
|
2013 - ikke aldersreduceret
|
Andre ingredienser
|
Kogetid
|
Kommentar
|
Spraymalt Light, 0,5 kg.
|
70 min.
| |
Gær
|
Kommentar
|
SafLager S-23
|
Burde have haft to pakker, men har kun én. Starter fermenteringen ved 17-19 grader de første par dage, og reducerer derefter til 12-15, som er idealtemperaturen
|
Gæringsdato
|
Temperatur
|
Kommentar
|
11. januar 2015 kl. 17
|
19
|
Pitcher rehydreret
|
12. januar 2015 kl. 7
|
17-19 - reduceret til 11-14
|
Allerede godt skum + bobler
|
Alkoholprocent
|
Værdi
|
Kommentar
|
OG
|
1.069+2=1.071
|
Mål: 1.071
|
FG
|
1.022
|
Mål: 1.018
|
Alkoholprocent - slutgæret (OG-FG)/7,5
|
6,5%
|
Mål: 7,1%
|
Alkoholprocent – flaske (OG-FG)/7,5 + 0,3
|
6,8%
|
Mål: 7,4%
|
Kommentarer til brygningen
|
5,75 kg. malt. Mæsker ind med 15 liter ved 73 grader. Rammer 66 grader.
Masken kommer til at holde mellem 7 og 9 liter vand. Vil opsamle 22-23 liter urt (vil godt have lidt stærkere bryg end opskriftens 5,4%). 23+9-15=17. Skal altså mæske ud med 14-17 liter. Temperaturen i masken faldt ½ grad de første 20 minutter. Meget fint. Har besluttet at smide ½ kg. maltekstrakt i - øger styrken og giver mere tørhed. Urten er ekstremt mørk og temmelig 'sticky'. Ender med at opsamle 20½ liter. Det betyder, at masken faktisk holdt 8,5-9 liter, da jeg mæskede ud med 12 liter og tilsatte godt 2 liter under opvarmning til 73 graders break. Masken holdt altså ca. 1½ gange sin egen vægt i vand. Dette bliver en meget intens øl! Og noget stærkere end rauchbier-typen tillader... Imperial Rauch? Rigtigt god kogning med kun 20 liter urt! Måske jeg bare generelt skulle reducere opskrifterne, så jeg ikke har problemer med udmæskning og kogning hele tiden...? 30-35 flasker pr. bryg er jo også OK... Opsamler 16½ liter i gærspand. Det giver nok ikke mere end 30 flasker, men med en styrke i flasken på 7,5% bliver det sikkert en interessant øl! Urten smagte i hvert fald godt, selvom jeg synes, røgelementet er noget nedtonet. 3 måneders lagring vil nok være det rigtigste... Allerede næste morgen er der skum på og aktivitet i gærlåsen. Jeg formoder, gæren således har haft lejlighed til at formere sig tilstrækkeligt i nattens løb. Sætter termostaten, så køleskabet går mod 11-14 grader. Da gæringen i sig selv varmer væsken op, skulle dette give ideelle betingelser for gæren, der gerne vil have 12-15 grader. |
Bedømmelse af smag
|
Dette er første øl med lagergær, og derfor er der meget at lære. Én ting er temperaturstyringen, en anden doseringen. Jeg havde kun købt ét brev med tørgær, men der står, at hvis man pitcher ved 12-15 grader, skal man bruge to! Derfor var planen at pitche ved 20 grader og se, hvornår der danner sig så tilpas meget skum, at gæringen må formodes at være startet - og så sætte temperaturen ned.
Dette indtraf allerede næste morgen, hvor der både var masser af skum og god aktivitet i gærlåsen. Jeg satte derfor termostaten til 11-14 grader, hvilket vil give en gradvis nedkøling (det tager tid at køle 16½ liter øl ned), og på grund af gæringens egen opvarmning af øllet regner jeg med, at dette vil give en reel gæringstemperatur på 12-15 grader, der er gærtypens ideelle.
Da fermenteringen foregår noget langsommere ved lavere temperatur, regner jeg med at give den minimum 2 uger og måske 3 afhængigt af aktiviteten. Måske skal den have et diacetyl-break under vejs, men det burde ikke være nødvendigt, hvis der er høj aktivitet...
Efter en uge: 'FG' er på 1.027, hvilket er fint efter en uge. Pitcher dog med en ekstra pakke gær og hæver temp. til 16-18 grader i et par dage. Skal sikre, at gæren 'rydder op' i egne affaldsprodukter. Lidt bekymret for fusel i brygget; Parker skriver, at hvis man pitcher over idealtemperaturen og endda bruger sukker (altså også spraymalt), så får man så stor vækst og så stor aktivitet, at gæren kan udvikle fuselalkohol. Tror det dog ikke med denne gær. Dels er idealintervallet ret højt (12-15), dels dufter og smager prøven efter en uge slet ikke fuselagtig... Den smager faktisk rigtigt godt og meget lovende! :)
Efter tre uger: FG kun faldet til 1024. Det er meget højt for stilen og i det hele taget ret højt. Smager fint af røg og lakrids. Denne FG ville give en styrke på 6%, hvilket er fint nok, men der er risiko for, at karboneringssukkeret i flaskerne vil genstarte gæringen og derved skabe 'bomber'. Efter anbefaling fra et forum på nettet tilsætter jeg mit karboneringssukker, som jeg allerede har lavet (6 gr. pr. liter), til en ren gærspand, omstikker øllet og lader det stå ved 18-20 grader i endnu en uge.
Efter tre dages komplet mangel på aktivitet tilsatte jeg en pakke rehydreret alegær. Jeg er helt sikker på, der var for lidt gær i til at starte med. Efter yderligere en uge (vi er nu oppe på 4½ uges gæring) er FG faldet til 1.022. Jeg vil altså vælge at konstatere, at gæringen er færdig. Nu vil jeg så flaske, for jeg er lidt bekymret for, at øllet bliver oxyderet i gærspanden (der er jo ikke meget CO2 til at blokkere for direkte kontakt mellem øl og luft).
For at kompensere for det karboneringssukker, jeg allerede har tilsat, vil jeg hæve OG med 2 point, altså til 1.071, hvilket i øvrigt er spot on hvad opskriften forventede. Med en FG på 1.022 bliver styrken på 6,5 + 0,3 som følge af flaskekarboneringen, i alt 6,8.
Den relativt høje FG indikerer, at der er pænt med restsukker tilbage, som ikke er fermenterbart. Dette kan give en del maltsødme i smagen, hvilket formentlig klæder øltypen meget godt! Øllet er helt klart i det omfang, man overhovedet kan se igennem det, og røgduften er tydelig. Smagen i prøven er meget præget af røg og lakrids med en lidt 'spids' finale, som helt sikkert vil blive rundere med lagring. Mundfylden er middel (men svær at bedømme reelt uden skum) og lidt klistret som følge af det meget restsukker.
Dette er en spændende og anderledes øl, der skal sippes snarere end hældes ned - jeg ville hælde den på 33 cl. flasker, hvis jeg havde haft nogen, men det har jeg ikke, så det bliver halvliters. Derefter 2½ måneder ved så tæt på 0, som jeg kan få køleskabet ned på.
Efter en uge: 'FG' er på 1.027, hvilket er fint efter en uge. Pitcher dog med en ekstra pakke gær og hæver temp. til 16-18 grader i et par dage. Skal sikre, at gæren 'rydder op' i egne affaldsprodukter. Lidt bekymret for fusel i brygget; Parker skriver, at hvis man pitcher over idealtemperaturen og endda bruger sukker (altså også spraymalt), så får man så stor vækst og så stor aktivitet, at gæren kan udvikle fuselalkohol. Tror det dog ikke med denne gær. Dels er idealintervallet ret højt (12-15), dels dufter og smager prøven efter en uge slet ikke fuselagtig... Den smager faktisk rigtigt godt og meget lovende! :)
Efter tre uger: FG kun faldet til 1024. Det er meget højt for stilen og i det hele taget ret højt. Smager fint af røg og lakrids. Denne FG ville give en styrke på 6%, hvilket er fint nok, men der er risiko for, at karboneringssukkeret i flaskerne vil genstarte gæringen og derved skabe 'bomber'. Efter anbefaling fra et forum på nettet tilsætter jeg mit karboneringssukker, som jeg allerede har lavet (6 gr. pr. liter), til en ren gærspand, omstikker øllet og lader det stå ved 18-20 grader i endnu en uge.
Efter tre dages komplet mangel på aktivitet tilsatte jeg en pakke rehydreret alegær. Jeg er helt sikker på, der var for lidt gær i til at starte med. Efter yderligere en uge (vi er nu oppe på 4½ uges gæring) er FG faldet til 1.022. Jeg vil altså vælge at konstatere, at gæringen er færdig. Nu vil jeg så flaske, for jeg er lidt bekymret for, at øllet bliver oxyderet i gærspanden (der er jo ikke meget CO2 til at blokkere for direkte kontakt mellem øl og luft).
For at kompensere for det karboneringssukker, jeg allerede har tilsat, vil jeg hæve OG med 2 point, altså til 1.071, hvilket i øvrigt er spot on hvad opskriften forventede. Med en FG på 1.022 bliver styrken på 6,5 + 0,3 som følge af flaskekarboneringen, i alt 6,8.
Den relativt høje FG indikerer, at der er pænt med restsukker tilbage, som ikke er fermenterbart. Dette kan give en del maltsødme i smagen, hvilket formentlig klæder øltypen meget godt! Øllet er helt klart i det omfang, man overhovedet kan se igennem det, og røgduften er tydelig. Smagen i prøven er meget præget af røg og lakrids med en lidt 'spids' finale, som helt sikkert vil blive rundere med lagring. Mundfylden er middel (men svær at bedømme reelt uden skum) og lidt klistret som følge af det meget restsukker.
Dette er en spændende og anderledes øl, der skal sippes snarere end hældes ned - jeg ville hælde den på 33 cl. flasker, hvis jeg havde haft nogen, men det har jeg ikke, så det bliver halvliters. Derefter 2½ måneder ved så tæt på 0, som jeg kan få køleskabet ned på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar